Hop til hovedindholdet

IdrætsPlatformen Danmark logo

Temagruppe 11: Misbrug, kriminalitet og idræt


Dato og tid

Tirsdag d. 20. oktober 2020 kl. 09:00 til fredag d. 31. december 2021 kl. 23:55

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 30. december 2021 kl. 09:00

Sted

Temagruppe. Online + skiftende lokationer, IdrætsPlatformen Danmark, c/o Henrik H. Brandt, Egebæksvej 84, 8270 Højbjerg Temagruppe. Online + skiftende lokationer
IdrætsPlatformen Danmark, c/o Henrik H. Brandt, Egebæksvej 84
8270 Højbjerg

Temagruppe 11: Misbrug, kriminalitet og idræt


Arrangementsbeskrivelse


Indmeldelse i Temagruppe 11: Misbrug, kriminalitet og idræt

Temagruppe 11: Idræt kan være en positiv arena for socialt udsatte eller kriminalitetstruede borgere, men idræts- og fitnessmiljøer kan samtidig rumme fristelser med doping, kriminalitet og risikoadfærd.

Temagruppen arbejder med indsigt i sammenhængene mellem udsathed og unges adfærd i idrætsmiljøerne og deler såvel positive som negative erfaringer med målgruppen i idrætsmiljøerne.

Komplekse og sociale udfordringer f.eks. i forhold til familie, venner, skolegang og anden risikoadfærd kan få nogle unge til at opsøge arenaer, hvor de kan opleve en følelse af mestring, få succesoplevelser og anerkendelse og blive optaget i sociale fællesskaber. Disse unge bliver særligt sårbare i de idræts- og træningsmiljøer, hvor der eksempelvis kan florere dopingstoffer. Temagruppen samler aktører, der arbejder med socialt udsatte unge og giver mulighed for forskellige perspektiver og indsigt i målgruppen samt åbner muligheden for fælles initiativer og indsatser.

Temagruppen udbydes i samarbejde med Anti Doping Danmark og henvender sig til alle, der arbejder med eller kommer med berøring med socialt udsatte unge, sundhed og trivsel i idrætsmiljøerne.


Besøg IdrætsPlatformens hjemmeside.


Pris (2021):
Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark: 2.400 kr. pr. person
Øvrige medlemmer: 3.200 kr. pr. person. 
Mulighed for tilmelding til enkeltstående arrangementer: Ja

Som medlem af temagruppen får du tre ‘klip’ til gratis deltagelse i øvrige temagruppemøder. Prisen er ekskl. moms. Prisen inkluderer ikke evt. transport og indkvartering.

Temagruppen skydes i gang med et gratis halvdagsseminar i april/maj 2021 (nærmere følger). Mødeformen er en blanding af korte onlinemøder og fysiske møder i 2021 samt mulighed for uformel sparring mellem møderne.

Værter:
 
Malene Radmer Johannisson, seniorkonsulent – fitness og folkesundhed, Anti Doping Danmark
Malene er ansvarlig for arbejdet med fitness og forebyggelse i Anti Doping Danmark og har stor indsigt i de komplekse sammenhænge mellem krop, trivsel og misbrugsadfærd.

Medvært og medredaktør på alle IdrætsPlatformens temagrupper er Henrik H. Brandt, journalist og direktør IdrætsPlatformen Danmark.

"IdrætsPlatformen er et fællesskab og et fagligt netværk, som brænder for en levende, mangfoldig og ambitiøs idrætssektor".