Kommunalfuldmagten: Forstå reglerne bag støtte til idrætsfaciliteter

Hvordan kan en kommune lovligt støtte idrætsfaciliteter gennem kommunalfuldmagten? Og hvilke regler og begrænsninger følger med, når en idrætsfacilitet modtager offentlig støtte?
På dette kursus får du en grundig introduktion til kommunalfuldmagten, og du hører om aktuelle sager, som viser en retning for, hvor grænserne går. Kurset udbydes af HI/IKF og Fritid & Samfund, og det er særligt rettet mod jer, der beskæftiger jer med idrætsfaciliteter.
Baggrund:
Kommunalfuldmagten giver kommunerne mulighed for at støtte både etablering og drift af idrætsfaciliteter – også når faciliteterne er ’selvejende’ og dermed ejet af en forening eller fond.
Samtidig sætter kommunalfuldmagtsreglerne grænser for, hvilke aktiviteter en facilitet må tilbyde, når den får offentlig støtte. Formålet med begrænsningerne er især at undgå konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder, et område, som er blevet endnu mere aktuelt efter Ankestyrelsens udtalelse om Arena Næstved.
Der følger både begrænsninger og muligheder med, hvis en facilitet får støtte via kommunalfuldmagten. Kommunal støtte kan åbne for nye muligheder, fx samarbejdsprojekter eller udviklingsinitiativer, men der er nogle afvejninger omkring konkurrenceforvridning, og idrætsfaciliteten skal også kunne dokumentere, at aktiviteterne varetager en almen interesse.
På kurset sætter vi fokus på:
- Hvad skal kommuner især være opmærksomme på, når de støtter idrætsfaciliteter via kommunalfuldmagten?
- Hvad betyder den kommunal støtte for især selvejende idrætsanlæg?
- Hvad bør ledere i idrætsfaciliteter være særligt opmærksomme på?
- Hvordan kan man både i idrætsfaciliteter og i kommuner sikre en tydelig adskillelse mellem kommunalt støttet virksomhed og kommerciel virksomhed?
- Hvor opstår tvivl og gråzoner i praksis?
Målgruppe:
- Centerledere, halinspektører og bestyrelsesmedlemmer i idrætsfaciliteter
- Medarbejdere i kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger
- Medlemmer af folkeoplysningsudvalg.
Underviser:
På kurset underviser Henrik Koch Rasmussen, jurist og fritidschef i Ringkøbing‑Skjern Kommune. Han gennemgår de nyeste sager fra det kommunale tilsyn og sætter perspektiv på, hvad afgørelserne betyder for både kommuner og idrætsfaciliteter.
Send spørgsmål i forvejen
Kurset arrangeres af HI/IKF og Fritid & Samfund.
Begge foreningers medlemmer kan deltage til medlemspris.
Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Ret til ændringer forbeholdes.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 10:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 22. september 2026 kl. 23:00
Sted
Glostrup Fritidscenter
Christiansvej 2
2600 Glostrup
Arrangør
Fritid & Samfund
Tlf. +45 51207560
fritid@fritid-samfund.dk
Indlæser
