Bliv klogere på kommunalfuldmagtsreglerne på fritidsområdet
’Kan vi mon støtte det via kommunalfuldmagten?’, lyder det nogle gange fra kommuners medarbejdere, hvis den lokale udlægning af folkeoplysningsloven spænder ben for at give støtte til et interessant tiltag på fritidsområdet.
Og ja, ofte kan et nyt tiltag på forenings- og idrætsområdet støttes via kommunalfuldmagten, hvis det lever op til nogle forskellige kriterier. Men her er ikke tale om et tagselvbord.
På dette kursus ser vi nærmere på kommunalfuldmagtens anvendelsesområde og afgrænsning. Vi kommer også omkring den øvrige lovgivning, der er relevant, hvis en aktør eller en aktivitet (muligvis) kan støttes ad den vej.
Kurset holdes samtidig med, at der er Idrættens Branchedage i Vejen Idrætscenter. Læs mere her om Idrættens Branchedage.
Målgrupper:
- Medarbejdere i kommuners fritidsafdelinger (primær målgruppe)
- Halinspektører/centerledere
- Medlemmer af folkeoplysningsudvalg, både forenings- og aftenskolerepræsentanter samt politikere
- Aktører på fritidsområdet (aftenskoler, foreninger og andre der modtager kommunal støtte).
Underviser:
Henrik Koch Rasmussen, fritidschef i Ringkøbing-Skjern Kommune, jurist og medlem af bestyrelsen i Fritid & Samfund.
Kursets indhold:
- Kommunalfuldmagtens anvendelsesområde.
- Kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven.
- Anlægsstøtte og driftsstøtte, øremærkning af støtte.
- Støtte eller forbud efter kommunalfuldmagtsreglerne:
- Foreninger, foreningsdannelsen og aktiviteter
- Erhvervsaktiviteter, fx kommercielle aktiviteter i en hal eller kulturhus
- Lokaler og arealer
- Idrætsformål
- Kulturformål
- Religiøse formål
- Partipolitiske formål.
- EU’s statsstøtteregler og lånebekendtgørelsen.
Send spørgsmål i forvejen
Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Ret til ændringer forbeholdes.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 12. november 2025 kl. 16:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 9. november 2025 kl. 23:00
Sted
Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen
Arrangør
Fritid & Samfund
Tlf. +45 51207560
fritid@fritid-samfund.dk
Indlæser