Hop til hovedindholdet

IdrætsPlatformen Danmark logo

Skab udvikling med fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter


Dato og tid

Onsdag d. 22. januar 2025 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 19. december 2024 kl. 23:00

Sted

Arena Randers , Fyensgade 1, 8900 Randers Arena Randers
Fyensgade 1
8900 Randers

Skab udvikling med fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter


Bliv klogere på aftenskolernes muligheder for at skabe udvikling med undervisning, der er fleksibelt tilrettelagt, og med debattiltag.

Aftenskoler kan skabe nye former for fleksibel voksenundervisning og få kommunalt tilskud til det, hvis de benytter sig af de muligheder, der ligger under begrebet ’undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer’ i folkeoplysningsloven.

Men kun få aftenskoler benytter sig af denne mulighed for at skabe udvikling, og der hersker usikkerhed både i voksenundervisningen og i kommunerne om, hvordan skolerne kan gøre, og hvad der kan godkendes til tilskud.

På dette kursus kan du blive klogere på, hvad ’undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer’ åbner af muligheder for aftenskoler.

  • Hvad kan godkendes ifølge folkeoplysningsloven, og hvad kan ikke?
  • Hvilke krav kan en kommune med god ret stille til aftenskoler, der søger tilskud til undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer?
  • Hvor ligger gråzonerne på området?

Gennem en række konkrete eksempler vil du få inspiration til, hvordan aftenskoler kan gå i gang med at bruge de muligheder, der er i lovgivningen. Du bliver også klogere på, hvor rammerne for de fleksible tilrettelæggelsesformer ligger, og hvad der har vist sig at fungere godt for de aftenskoler, der har bevæget sig ind på området. 

Vi kommer også kort ind på en anden udviklingsmulighed for aftenskoler, nemlig puljen til debatskabende aktiviteter.

Undervisere:

Der er to undervisere på kurset:

Søren Gøtzsche, fritidskonsulent i Furesø Kommune, formand for Fritid og Samfund.

Anne Refsgaard, foreningskonsulent i DOF, Dansk Oplysnings Forbund.

Indtil ca. 10 dage før kurset kan der sendes spørgsmål til underviserne. Så forsøger de at komme omkring de ønskede emner. Send spørgsmål til fritid@fritid-samfund.dk.
 

Målgruppe:

  • Medlemmer af folkeoplysningsudvalg og andre paragraf 35.2-udvalg 
  • Skoleledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer på aftenskoler
  • Fritidskonsulenter, ledere og andre medarbejdere i kommuners fritidsafdelinger
  • Repræsentanter fra organisationer på området. 
Vil du vide mere?
 
Praktisk:
Formiddagsnack, frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet i kurset.

Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Ret til ændringer forbeholdes.

Kurset arrangeres af Landsforeningen Fritid & Samfund. Vi holder også andre kurser - se dem her: Kurser.
 
Fritid & Samfund samarbejder med IdrætsPlatformen om formidlingen af kurser og arrangementer. Derfor vil IdrætsPlatformens navn fremgå på fakturaen.
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Fritid & Samfund
Tlf: +45 51207560
fritid@fritid-samfund.dk

Kontaktinformation til arrangør

Fritid & Samfund
Tlf: +45 51207560
fritid@fritid-samfund.dk