Hop til hovedindholdet

IdrætsPlatformen Danmark logo

Webinar: Atletikanlæg i overhalingsbanen. Nyt liv på atletikanlæggene


Dato og tid

Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 15:00 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 15:10

Sted

Online seminar, Idrættens Konsulenthus, Egebæksvej 84, 8270 Højbjerg Online seminar
Idrættens Konsulenthus, Egebæksvej 84
8270 Højbjerg

Webinar: Atletikanlæg i overhalingsbanen. Nyt liv på atletikanlæggene


Webinar: Atletikanlæg i overhalingsbanen. Nyt liv på atletikanlæggene

 Ikast Complete
 

Webinar: Atletikanlæg i overhalingsbanen. Nyt liv på atletikanlæggene
Torsdag den 15. marts 2025 kl. 15.00-16.30.

Atletik, motorik og alsidig fysisk træning kan byde ind på næsten alle de væsentligste dagsordener omkring træning, velvære og personlig udfordring, men alt for mange atletikanlæg i Danmark er under pres fra et dalende aktivitetsniveau og manglende ejerskab fra lokalområdet, selv om langt de fleste atletikanlæg er offentligt tilgængelige og oftest stilles vederlagsfrit til rådighed for foreningslivet.
 
I dette webinar gentænker vi atletikanlæg som et lokalt og tilgængeligt aktiv, der skal summe af aktivitet de fleste af døgnets timer. Nyt liv på atletikanlæggene kræver, at vi gentænker både atletikbegrebet og måden, vi anvender og drifter anlæggene på.
 
Program
 
15.00-15.05: Introduktion og velkomst
 
15.05-15.35: Aarhus Atletik og Løbeakademi. Puslespillet bag et succesfuldt atletikmiljø
Som ejer og driftsherre på Aarhus Atletik- og Løbeakademi har Aarhus 1900 Atletik og Løb fundet den kreativitet og det entreprenørskab, der gør den engang så triste og slidte Marselisborghal til en katalysator for atletik og bevægelse næsten hver dag året rundt. Hør, hvordan Aarhus 1900 har tænkt deres facilitet som idrætsmiljø, og hør mulighederne for at tilpasse atletik og løb til snart sagt alle tænkelige målgrupper fra spadsereture til målrettet træning, motorik og eliteatletik.
Ulla Kolding, bestyrelsesmedlem Aarhus 1900 Atletik og Løb
 
15.35-16.00: Entreprenørskab, atletik og motorik. Fremtidens bevægelsesmiljøer
Hvad skal der til for at skabe liv og relevans på atletikanlæg, uanset om de er lidt slidte i hjørnerne eller toptunede eliteanlæg efter atletikreglementets stramme krav? I dette oplæg lærer vi af aktuelle dagsordener omkring eliteidræt, folkesundhed, fysisk træning, kompetenceudvikling, entreprenørskab og bæredygtig facilitetsdrift. Vi kigger både på den menneskelige faktor og på anlæggenes funktionalitet og anvendelsesmuligheder.
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark
 
16.00-16.30: Spørgsmål, kommentarer og perspektivering
Tag gerne gode ideer med til aktiviteter, partnerskaber og tilgange, der skaber nyt liv på atletikanlæggene. Vi opfordrer både atletikfolk, undervisere, arkitekter og facilitetsejere til at dele deres ideer og erfaringer.

 

 

Kontaktinformation til arrangør

IdrætsPlatformen Danmark
Tlf: +45 29210972
henrik.brandt@idraetsplatformen.dk

Kontaktinformation til arrangør

IdrætsPlatformen Danmark
Tlf: +45 29210972
henrik.brandt@idraetsplatformen.dk